Informationsservice
Her kan du læse mere om, hvordan du håndterer rollen som informationsmodtager i Informationsservice.
Hvad er Informationsservice?
Virksomheder skal i forbindelse med overførsel af beløb til pensionskasser, forsikringsselskaber, ATP, Skat med flere levere en specifikation af, hvad overførslen vedrører. Det kan være i form af CPR-nummer, policenummer, kundenummer eller lignende.
Med Informationsservice kan afsender sende beløb og den nødvendige, tilhørende information til modtager på én gang. På den måde kan modtager identificere og behandle betalingen korrekt.
Vær opmærksom på, at ikke alle lønsystemer understøtter brug af Informationsservice. Er du i tvivl om, hvorvidt jeres lønsystem understøtter levering af data, skal du kontakte leverandøren af systemet.
Nyttige dokumenter
Kontakt os via kontaktformularen, du finder nederst på siden
Sådan fungerer det
Der er tre parter, der hver især spiller en rolle i en aftale om Informationsservice: Afsender, informationsmodtager og Informationsservice.
Afsender
- Afsender opretter en aftale med sit pengeinstitut om fremsendelse af beløb og informationer.
- Sammen med informationsmodtager bestemmer afsender selv indholdet af informationen (bortset fra enkelte, obligatoriske felter)
Informationsmodtager
- Informationsmodtager udfylder ansøgning om at blive informationsmodtager i Informationsservice og sender den til Mastercard Payment Services
- Når aftalen er indgået, kan informationsmodtager modtage beløb og informationer i én arbejdsgang
Informationsservice
- Informationsservice videresender beløb og informationer fra afsender til informationsmodtager
- Indholdet af enkelte, vigtige felter valideres.
- Informationsservice supporterer både afsender og informationsmodtager med driften af systemet
Find informationsmodtager
Vi har samlet en liste over nuværende informationsmodtagere i Informationsservice, som du kan se ved at klikke på knappen nedenfor.
Listen opdateres jævnligt og består udelukkende af de informationsmodtagere, som ønsker at figurere på listen. Der kan derfor være informationsmodtagere, som ikke fremgår af listen.
Skal du have oplysninger om en informationsmodtager, der ikke står på listen, skal du rette henvendelse direkte til denne.
Bliv informationsmodtager
Ansøgningen for informationsmodtagere indeholder de nødvendige oplysninger, der skal til for at blive oprettet i systemet og dermed blive tildelt et PBS-nummer. Dette er identifikationen i forbindelse med beløb og informationer fra afsender.
Du finder ansøgningsblanketten til at blive informationsmodtager her.
Vedhæft og send den udfyldte blanket via kontaktformularen nedenfor.